:)

Alt går meget bedre end forventet. Jeg ville skrive så meget......... Men jeg er træt haha. Pas på Felix derhjemme. Kys

tiden flyver....

Tiden flyver med fester, venner, skole, svømning, håndbold osv. Jeg har det så lækkert, tænk at man kan være i tvivl om at tage et år i udlandet: DO IT MAN!
Jeg troede jeg ville være for genert til at gøre det, men det har bare ikke været noget problem! Folk er så søde, og det er så let at få nye venner her. Og når andre er mere åbne, bliver man det også meget nemmere selv at være det! Så jeg føler mig slet ikke genert hernede.
Ligenu sidder jeg udenfor mit hus med musik i ørerne, min computer, i skyggen og nyder livet. Skal snart til svømning på min skole, så jeg tror jeg vil slutte igen. Selvom jeg lige er startet. Men jeg har det lækkert, og tjek min side ud på facebook for der opdaterer jeg meget mere end jeg gør her!
Kram og kys fra paradiset!

opdatering igen igen :)

Så er det vidst blevet tid til endnu et indlæg! J

Jeg har det stadig lækkert, havde dog en lille nedtur her i weekenden fordi jeg var blevet lovet nogle ting som ikke blev overholdt, hvilket jeg synes sker tit, så bægeret flød over, og så var huset bare fyldt med mennesker jeg skulle spille glad overfor, hvilket var svært fordi jeg i forvejen var i dårligt humør så det ødelagde bare mit humør endnu mere. Men nu er jeg tilbage i den glade bane, skolen og vennerne gør mig bare så glad. Jeg føler mig så godt tilpas i skolen, jeg kan altid bare gå hen til folk og snakke, hvis dem jeg ikke hænger ud med, lige er der. Jeg har heldigvis fået nogle tætte pigevenner på skolen, hvilket jeg synes er meget vigtigt. Vi er 5 piger der hænger meget sammen, men generelt er der ikke de vilde kliker på skolen – det er så befriende! Ikke mindst når jeg, på nogle punkter, har været vant til at alt er delt meget op i kliker og at nogle typer ikke kan hænge med nogle andre, på min danske skole. Her er det helt anderledes, alle kan snakke med alle; og ikke mindst bliver ingen fravalgt pga. Udseende. Jeg ved det lyder dumt, men i Danmark har jeg været vant til at nogle har været forhåndsfravalgt (wow det var et ord!) pga. Udseende! Her kan en grim pige sagtens score en flot dreng, og omvendt – hvilket er SÅ dejligt at se! (det kom til at lyde som en klage mod min gamle skole og omgangskreds I Danmark, eller det kom til at lyde lidt forkert og negativt, men sådan er det nu engang det er her!)

Nå, vi har test i den her uge i skolen. Via Mundo siger vi skal møde op, men lærerne på skolen er vist ret ligeglade med mig og de fleste har rynket lidt på næsen og spurgt om jeg også skulle have en test, jeg forstår jo ikke noget. ”det kan da ikke være så svært” tænkte jeg, jeg ved ikke om jeg havde regnet med at det ville være på samme niveau som min portugisiskbog fra via Mundo (som sikkert er på 2. Klasses niveau), men det er fandme svært. Ikke engang matematik er let; de bruger nogle andre ord, kan ikke finde ud af at forklare det men sådan noget Cos og Sen osv., og det har jeg intet lært om i Danmark + at opgavebeskrivelserne er på portugisisk! Yeh! Har haft biologi, matematik, portugigisk, historie og spansk. Hvordan skulle jeg dog kunne spansk – på portugisisk. Der har jeg absolut ingen chance. Nå, men jeg troede jeg i det mindste ville have en chance i portugisisk testen, men come on Signa – hvor naiv har jeg lov til at være? Testen er beregnet til 16 årige, som har kunnet tale portugisisk i næsten hele deres liv. Jeg har kendt til sproget i et halvt år ca., og regner med at kunne svare på en test om portugisisk og sætningskonstruktioner. For det første skal jeg oversætte opgavebeskrivelsen med en ordbog med kæmpe mangler, for derefter at forholde mig til noget om kasus og sætningskonstruktioner i en portugisisk sætning – noget jeg ikke engang har lært på dansk endnu. Plus at man i Brasilien konstruerer sætning anderledes i Danmark, altså der er omvendte ordstillinger i sætninger, f.eks. hvis man skal sige en tyk pige, så skal man sige menina gorda (pige tyk). Altså først substantivet og derefter adjektivet. Og oveni i det har de et helt fag hvor de udelukkende lærer om hvordan man konstruerer sætninger. Og oveni det hele kom elever på min egen alder helt stressede, enkelte grædende, ud af test lokalet fordi testene er svære! Jeps et langt og lækkert indlæg om testene i skolen. De er svære og jeg forstår hat af dem. Men ja, jeg overlever jo nok. Jeg kan bare gå rundt og chille på skolen mens de andre har test, så det er meget rart! J

Ligenu sidder jeg i hængekøjen der er slået op i mit værelse, hører musik, og venter på at internettet virker så jeg kan udgive dette indlæg og lægge billeder ind på facebook! Senere i dag skal jeg løbe med min søster og min bror og i morgen er der håndbold på skolen, hvor jeg har tænkt mig at overvære en træning. Så, lige i starten af min skolegang, en håndbold kamp – jeg har aldrig set værre håndbold. Det var ikke engang håndbold. 12 piger der løb efter en bold, det lignede ikke nogle af dem havde faste pladser hverken i forsvar eller angreb, og jeg var helt chokeret; ”spiller man håndbold sådan i Brasilien?” jeg tror ikke de forstod mit spørgsmål, de sagde nemlig bare at holdene var dårlige, så jeg vidste ikke om det var pga. De slet ikke spillede rigtigt eller om de bare mente at de var dårlige til selve håndbolden! (ham jeg spurgte spiller selv håndbold så jeg spurgte ikke en uerfaren) Men nu må jeg se, de siger Batista (min skole) har det bedste hold, så det kan jo være dem jeg så bare var nybegyndere, men det var altså foruroligende, det var ikke noget i nærheden af håndbold! Jeg må også se at få gjort noget ved det svømning, men det er betaling! Janne var med sin familie til noget ”svømmeprøve” og hun sagde at de ikke var særligt gode, at de ikke engang vidste hvad de forskellige svømmestile hedder, så det er foruroligende, men heldigvis er det ikke en holdsport, så jeg kan måske bare ligge og padle frem og tilbage. Jeg fortalte mine veninder i skolen at jeg ville starte med svømning og så spurgte de om jeg vidste hvordan man gjorde, så blev jeg helt chokeret. Håber ikke svømning er sådan noget lær at svømme noget. Kunne lige se mig selv ligge og lære hvordan man svømmer brystsvømning med mavebælte, plade og badehætte fordi jeg ikke kan forklar på portugisisk at jeg godt ved hvordan man svømmer! Haha.

Nå sproget går rigtig meget fremad, jeg forstår rigtig meget, dog er jeg dårligere når jeg selv skal snakke og aller dårligst når jeg skal stave, hvilket irriterer mig fordi jeg ikke selv kan klare når folk staver indlysende forkert! Men jeg har indset jeg selv er blevet til sådan en – både på portugisisk og desværre også engelsk (og sikkert også dansk). Jeg opdagede en R-fejl i min mail til min mor her for lidt siden, en fejl jeg er ALLERGISK overfor – det var pinligt og undskyld hvis der ogs den her e i den her tkst!  over er nogle i den her tekst! jeg har ikke lige r her for lidt siden, en fejl jeg er ALLERGISK overå er nogle i den her tekst. Lad os bare sige det er fordi jeg skal koncentrere mig så meget om det nye sprog at jeg glemmer lidt andre steder! Så er det en lovlig undskyldning.

I morgen har jeg for resten engelsk test, jeg dræber lidt dem der har lavet testen hvis opgavebeskrivelserne er på portugisisk. Jeg synes undervisningsformen i engelsk er latterlig hernede. De lærer alle reglerne, alt grammatikken og det er da meget fint, men de lærer bare ikke at snakke. Der er aldrig samtale øvelser, kun øvelser hvor læreren siger et ord og så skal eleverne udtale det ligesom ham. Desuden har de kun en lektions engelsk om ugen, no wonder at de er så dårlige til sproget!

Jeg bliver helt glad når jeg tænker på at jeg kan et sprog flydende, et andet sprog (engelsk) på et meget godt plan så jeg kan have gode indholdsrige samtaler, et tredje sprog (tysk) hvor jeg ville kunne begå mig i Tyskland på caféer og bede om vej etc., og snart et fjerde sprog helt flydende! Det er ret cool. Desværre er mine tysk-skills ved at forsvinde, når jeg for sjov skal prøve at snakke tysk med nogle af de andre udvekslingsstuderende fra Tyskland, blander jeg mega meget portugisisk ind i det jeg siger! Øv.

Her er dejligt og jeg er glad, fik hævet mine penge i dag, så nu ligger der en mindre formue i mit klædeskab. Jeg har købt en hårfarve, og nogle toilet sager og så delte mig og min lillesøster nogle popcorn og en sodavand i centret mens vi ventede på vores bror skulle hente os i bilen. Det er hyggeligt at have noget alene tid med min søster hvor vi laver andet end at være derhjemme og kede os. Efter skole i dag blev vi kørt hjem til min søsters far, men der var ingen der åbnede da vi ringede på, så vi besluttede at gå over og hæve penge til mig og så tage ud og spise et hyggeligt sted – men så da vi stod i midtergangen på vejen kiggede min søster tilbage på hendes fars hus og så stod hans husholderske i døren, så vi gik ikke ud og spiste et hyggeligt sted alligevel – øv. Det kunne ellers have været rigtig hyggeligt at have søster tid! Men heldigvis fik vi det lidt i centret da vi købte ind!

Her er ikke helt ufarligt som Explorius havde reklameret med – generelt synes jeg de har pyntet lidt på hele Brasilien projektet; der blev lovet over middelklasse familie, sikkert område og på egen skole osv. Ingen af de ting passer; i bussen må man ikke gå helt tilbage, for der er farlige mænd der både kan stjæle dine ting og med pistoler. Da jeg stod på hovedstationen for busser med min ven Ricardo, sagde han pludselig ”if I say run, just run” and I was like; ”why? What could happen?” og så sagde han ”oh nothing. Just so you know! But don’t worry!”. Jamen okay jeg er da helt rolig nu, min ven. Desuden kan man sagtens blive røvet på gaden, og da jeg sad med min ipod i bilen og vinduet rullet ned sagde min bror til mig at jeg skulle rulle op, eller gemme Ipod’en væk, for der kunne komme en hånd ind og stjæle den når vi holdt stille! Og sidst men ikke mindst er der, på alle parkeringspladser stort set, en mand eller to der går rundt og holder øje. Jeg ved ikke præcis hvad de laver, men de skal i hvert fald have penge når man kører igen for ellers skyder de på bilen! Jeg har prøvet at kigge efter om de har pistoler i baglommen og det har de altså ikke, men de er i hvert fald på en eller anden måde farlige hvis de ikke får penge!

Så er vi også startet på det der Volunteer projekt, hvor vi skal arbejde på et børnehjem. Jeg var desværre ikke til mødet i Via Mundo, da de havde sagt det var søndag til os i en mail og derefter ændrede det til fredag. Det fik jeg først af vide om fredagen hvor vi allerede havde andre planer, så jeg kunne desværre ikke komme men mig og Samara (en anden udvekslingsstuderende fra Danmark) har aftalt at snakke med Via Mundo på torsdag og melde os på, det kan vi nemlig godt! Men en del af det projekt er at samle penge ind fra alle venner og bekendte; i skolen, i familien osv. Så man til børnene på børnehjemmet kan købe stole, borde, etc. Til dem. Jeg har snakket med nogle af de andre om det, og vi har måske tænkt os at oprette en facebookgruppe hvor vi inviterer alle vores facebook venner og så skriver et kontonummer hvor man vil kunne overføre penge til hvis man vil hjælpe – og så opdaterer vi engang i mellem om hvordan det går med indsamlingen, og hvad pengene præcist er blevet brugt til og billeder osv. Men det kommer i sikkert til at høre meget mere om, men nævner det bare lige her så i kan begynde at tænke over om det er noget i vil! J

Er begyndt at være træt af at folk snakker om mig, når jeg godt kan forstå dem. Min mors bror er på besøg her, og han er bare RIGTIG god til at synes det er sjovt at jeg ikke forstår noget som helst, og også god til at snakke om mig, fordi han tror jeg ikke forstår noget. I morges stod vi i køkkenet og jeg skulle finde noget morgenmad, og min mor spørger så om jeg vil have chokoladekage. Jeg svarer nej, hvortil min mors bror siger ”ah hun kan ikke lide chokoladekage, hva?” henvendt til min mor omkring mig – inden min mor når at svare siger jeg på portugisisk; ”jo, HUN kan godt lide chokoladekage, vi har det også i Danmark. Det er bare morgen, og jeg vil ikke spise kage om morgenen”.  Håber den fes ind, at jeg syntes det var irriterende at han skulle omtale mig som HUN når jeg stod lige ved siden af. Det undrer mig at han bliver ved med det, for jeg har efterhånden mange gange vist at jeg godt forstår hvad han siger, når han snakker om mig når jeg er der.

Nå nu er vores hund løbet væk, mig min søster og bror er lige kommet hjem fra Subway (en sandwich bar) og så er hunden løbet, min søster er i krise og ude at lede efter den, og de andre er stort set ligeglade med den. Den har ikke det fedeste liv her i huset, så jeg tror at hvis de fanger den, har den haft den bedste halve time af sit liv UDENFOR huset. Nå, men jeg fik høfeber af den hængekøje så jeg foreslog vi gik ud og spiste for der var ikke noget mad i huset, og Subway er faktisk noget af det mad man ikke føler sig 100% usund efter – en sandwich af mørkt brød med kylling, salat, tomat, og creamycheese – tror ikke det er så usundt igen. Eller i  hvert fald ligeså usundt som hvad jeg havde kunnet få her i huset. De har ikke fundet hunden, og min søster virker ikke så kriseramt længere, måske er det bedst den bare er væk! Vi skal se en film nu og måske farve mit hår senere, løbeturen blev ikke til noget i dag, men måske i morgen!

Øv, når jeg er den eneste der har penge på min tlf. Bliver jeg udnyttet lidt meget groft. Folk skal hele tiden lige låne telefonen og ringe, øv, for det er fandme dyrt at tanke op på telefonen hele tiden.

Nå, internettet virker stadig ikke og jeg har ikke så meget mere at skrive om tænker jeg. Jeg tror jeg vil tage en lille lur eller gå ud og snakke med de andre, selvom jeg er ret træt! Men kan i hygge jer? Det gør jeg nemlig.

Knus og kys fra Signa! 

Tak!

Vil forresten lige sige tak til mine forældre for at de har givet mig muligheden for at komme afsted til et andet land i et år. 

Jeg ved at mange familier ikke har råd til det, og at nogle sikkert heller ikke får lov selvom familien har råd. Jeg er meget taknemmlig for at de har gjort det til en mulighed for mig, og at de i starten pressede lidt på med det, da jeg var afvisende overfor idéen om et år som udvekslingsstuderende - ellers havde jeg ikke siddet her i Brasilien i dag. 

Jeg er glad for at jeg ikke "bare" valgte en efterskole, da det her er den største oplevelse jeg nogensinde har haft. Jeg kan stadig ikke helt forstå at jeg sidder her nu - jeg har ventet på det her i over et halvt år - både på den gode og den dårlige måde. Noglegange har jeg frygtet det, andre gange har jeg slet ikke glædet mig og tænkt "hvorfor valgte jeg ikke bare en efterskole" og andre gange har jeg glædet mig og har ikke kunnet vente, som et lille barn til juleaften. 

Men nu sidder jeg her, og grunden til at det måske stadig ikke helt er gået op for mig at jeg skal være her i et år er, at det hele har været én stor positiv oplevelse. Der har selvfølgelig været nogle små ting der ikke har levet 100% op til mine forventninger, men der har ikke været nogle store chok for mig hvor jeg har tænkt "tænk jeg skal være her i et år med det", i det store hele har alt det vigtige pare været så positivt og meget bedre end jeg har turde håbe på: min brasilianske familie er de dejligste og sødeste, mest gæstfri mennesker, jeg har et godt hus hvor jeg føler mig tryg, min skole er fantastisk, og jeg har fået de sødeste venner i skolen, som jeg allerede savner når jeg er på vej hjem i bilen fra skole. 

Jeg elsker simpelthen at være her i Brasilien. Selvom jeg mentalt stadig bare er på ferie og det ikke helt er gået op for mig at jeg skal være her et år endnu VED jeg at det bliver det bedste år EVER! Jeg kan slet ikke vente med at komme ud og få endnu flere nye venner, opdage nye steder, lære sproget 100%, osv.,osv., 

Nu er endnu en uge gået, tiden går simpelthen så stærkt. Men det er jo også det man siger; Når man hygger sig går tiden hurtigt! Og så må man jo sige at jeg i den grad hygger mig, for tiden flyver specielt i skolen - det kunne have været tre dage siden jeg trådte ind i klassen for første gang og nervøst smilede rundt og sugede de nye indtryk til mig. Det kunne være en uge siden jeg første gang sad med min familie i bilen, på vej til huset fra lufthavnen. 

Jeg har oplevet de fedeste ting - både seværdigheder og steder men også bare mennesker som opfører sig anderledes, har andre vaner, og er vant til at leve livet på en anden måde end mig. Og jeg er kun blevet positivt overrasket, og holder humøret oppe uden at føle mig tvunget eller prøve; Som mine nye venner fra klassen siger: Du er jo allerede brasiliansk, du er så glad heletiden! Og det er jeg også, i den grad! 

Brasilianere er et folk alle burde opleve, de er super åbne og gæstfri, smukke og stort set altid glade! Det er ikke en overdrivelse, det er faktisk rigtigt - selvom os danskere måske kan have lidt svært ved at tro det. Jeg er ikke et sekund i tvivl, og det har jeg sagt lige fra dag ét: det her er det bedste jeg i mit liv har gjort! Ligemeget hvordan det kommer til at gå senere hen, har det jeg har oplevet indtil videre bare været nok. Det her SKAL absolut gøres! 

Og takket være min dejlige mor og far har jeg fået muligheden for det. Jeg elsker jer meget højt! Og tak fordi jeg har fået lov :-) 

Kys fra jeres lykkelige datter i Brasilien! 

opdatering. Mit fede liv

Kære alle sammen en opdatering, mit internet virker ikke så jeg skriver den nu hvor jeg ikke har andet at lave alligevel! Der trænger.

Nå jeg har været her en måned i dag, 5 uger, 5 fantastiske uger og tiden går HURTIGT. I hvert fald er de sidste 2 skoleuger, næsten 3 jeg i morgen er det onsdag og så er der kun to dage til weekenden… Jeg elsker min skole! Jeg har følt mig velkommen lige fra starten af, og ALLE er så søde! Jeg elsker alle på min skole, der er INGEN der har været irriterende eller som ikke har givet mig et lille smil på gangen når jeg går forbi. Jeg kan ikke tro at det jeg i starten frygtede mest var skolen – det har været så fedt, virkelig en oplevelse, og noget jeg slet ikke er vant til fordi de er så sindssygt udadvendte! Det er helt vildt.

Nå, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst opdaterede og fordi jeg ikke kan tjekke min blog pga. Internettet kan jeg heller ikke tjekke det. Men jeg tror det var FØR jeg startede i skole, hvilket er to/tre uger siden!

Den første skoledag var fantastisk og forfærdelig og det er kun blevet bedre siden - heldigvis. Indtil pausen sad jeg og var ved at tude, ikke fordi jeg blev ignoreret jeg følte mig bare så dum. Men så blev det bedre efter pausen og dag 3 glædede jeg mig til at komme i skole. Jeg går på skole med to andre danskere og en svensker og det er rigtig fedt, også fordi vi ikke hænger op ad hinanden, i frikvartererne er vi ikke sammen, men vi kan lige snakke sammen før timerne starter om morgenen eller mellem timerne når vi må gå ud på gangen. Nå en skoledag forløber sådan her: Vi møder ind kl. 7 og har tre forskellige timer til kl. 9.40 Mellem de tre timer er der efter hver lektion et lille break på ca. 5 min. Hvor kan tage vand og snakke! Kl. 9.40 har vi en pause på 20 minutter hvor vi spiser i skolegården og snakker og så har vi igen timer, nogle gange til kl. 12.30 og andre gange til 13.10 – det kommer an på dagen. Og mellem disse lektioner har vi også 5 minutters breaks. Måden de underviser på er meget anderledes, det er stort set kun læreren der snakker og så skal eleverne sidde og tage noter på det læreren siger. Der er ikke noget diskussion og kun få gange gruppearbejde! Meget anderledes fra Danmark. Jeg synes det er mærkeligt at lærerne ikke giver eleverne mulighed for at diskutere emnerne, men de er åbenbart vant til det.

Nå, første weekend efter skolestart var jeg om lørdagen i biografen med mine nye venner og i den her weekend var jeg sammen med næsten alle fra min klasse om lørdagen på stranden – det var så hyggeligt. Og der er billeder på Facebook. Jeg har også lavet andre ting i weekenden, den her weekend var jeg ude og spise med min familie og så tog vi hjem bagefter og jeg tog på stranden med Cris, Mariana, Douglas (min nabo) og Douglas ven, så tog vi hjem til Douglas og hyggede på hans terrasse og hørte musik, lørdag efter jeg var sammen med dem fra min klasse tog jeg til fest med min søster, tre af hendes veninder, min fætter og min storebror, det var superfedt og jeg mødte en masse af de andre udvekslingsstuderende, og mødte også Nicos (en tysk udvekslingsstuderende)ven (en brasilianer) som har inviteret mig til noget bbq på et eller andet tidspunkt med Nico, lyder super hyggeligt!

Nå efter skole tager jeg som regel bare hjem og spiser og slapper derefter af. Sidste uge var jeg tirsdag i Reviver med Neto og Barbara efter skole, jeg fik min næsepiercing og den er jeg super glad for den er så flot! Og Reviver er også bare lækkert, der kommer snart billeder. Og torsdag var jeg i Via Mundo til portugisisk undervisning! (det er hver torsdag nu indtil jul).
Nå i går var jeg hos politiet, skulle ordne nogle papirer så nu er jeg altså lovligt 100% lovligt og registreret i Brasilien. Lækkert!
I dag var mig, Janne, Jasper og Viktor sammen efter skole. Vi tog til Reviver hvor vi spiste sammen, og kiggede på hyggelige butikker og sad nede ved vandet og snakkede og bagefter hentede Jaspers far os og kørte os til stranden hvor vi også var i lidt tid inden han kørte mig hjem. Vildt hyggelig dag! J

Nå, sproget går fremad, og jeg regner med at kunne det nogenlunde om to måneder! Altså efter 3 måneder i alt.

Men alting er lækkert jeg er super glad og det er alle andre også, håber jeg!

Knus og kram fra Brasilien. 

Lidt fotos fra Brasil

vores pool

stranden

vores gaard

ting ude i gaarden. ved ikke hvorfor jeg tog billede af det, men jeg synes det er ret fint og primitivt

hygge hos Douglas 

Mit yndlingsbillede indtil videre... ved ikke hvorfor 

Gammel for tidligt. STOP ALLE LYDENE... TAK :-)

Kan mærke jeg bliver nødt til at lave en opdatering og komme af med mine aggressioner, for der er ikke rigtig andre steder jeg kan komme af med dem.
Jeg er blevet gammel for tidligt - den mindste lyd kan irritere mig. Lige nu sidder jeg ved siden af min søster som for det første er forkølet og snottet så hun hoster hele tiden snot op, og er der en lyd jeg ikke kan klare - så er det den lyd. For det andet sidder hun ved siden af mig, og prøver at få det sidste ud af en kakao, (ligesom vi i DK har de der små skole-juice med sugerør har de det også her... med kakao selvfølgelig) - og det lyder ligesom når nogle i biografen krampagtigt forsøger at suge det sidste ud af deres sodavandsbæger, fordi popcornene har gjort deres ganer tørre som Sahara.
SAMTIDIG med dette gør hunden ude i gården, og når vores rengøringskone kommer ind, knirker døren virkelig meget. Alle disse er lyde der er ved at gå mig på nerverne - det er ligesom når folk smasker (jeg gør det også selv, men det er noget andet)

Mens jeg har skrevet dette, hvilket ca. har taget 5 minutter er min rengøringskone kommet ind 3 gange, dvs at døren har knirket 6 gange. Hunden gør igen. Jeg slutter for nu, og håber jeg ikke sprænger i luften.

Hyg!

Tudo bem?

oi! Tudo bem?
Agora eu estou comendo de frango.  Estou comendo muito frango, aqui em Brasil.
Haha, eksperimenterede lige lidt med det brasilianske. Det går fremad, meget endda.
I går var jeg til en slags fest. Min overfor-bo hedder Douglas og ham og hans far holdt sådan noget grill, hygge. De er meget musikalske, Douglas spiller guitar og synger, og det gør hans far også, så de havde stillet forstærker og guitar og mikrofon op ude i deres baghave/lille gård, og så sad vi der og spiste grill mad, nogle drak øl, og hørte musik. Jeg prøvede også at give et dansk nummer "Malene" med Sys Bjerre, fordi det er den eneste jeg kan i hovedet (mht. akkorderne, fordi vi spillede den på Roskilde festival) og jeg tror ikke de syntes det lød skide godt. Haha.
Så gik faren ind, og vi spillede domino, og hyggede os. Der var også en brasiliansk pige der, som var 17 år. hun havde været et år på udveksling i Canada, så hun snakkede rigtig godt engelsk, meget bedre end mig, men det var rart endelig at kunne snakke engelsk med en brasilianer. Hun var rigtig sød og har lige spurgt mig over facebook om vi ikke skal finde ud af noget på et tidspunkt, så det er rigtig godt.

Jeg har det ellers super godt, alle er meget meget søde og jeg elsker at være her. Man møder hele tiden nye, og søde mennesker som alle er meget åbne og smilende og vil lære en at kende, hvilket er super rart.

Vi skal forresten flytte til en lejlighed ret snart. Der er tre badeværelser, en altan, 4 værelser, stue og et stort køkken - lidt mere end dette hus med to værelser, lille stue, køkken og badeværelse.
Der hvor vi flytter hen er der både fitness, poolborde, swimmingpool i gården, og bare generelt lidt lækrere.
Vi flytter i September, og vi var ude at kigge på lejligheden i dag - det var jeg ikke forberedt på, jeg havde ondt i maven fordi jeg snart får menstruation, og jeg ville egentlig bare hjem og slappe af. og så skulle vi se på lejlighed og bagefter lige hjem til Marianas far som boede langt væk, og så på subway og spise mad og så endelig hjem. Barbaras bedste veninde, Annete skal sove her - hun er super dejlig og var også med i lufthavnen da jeg ankom. Vi har næsten lige været nede og bade i poolen. Douglas, min overforbo spurgte om jeg ville komme over og spille guitar og synge, så det skal jeg i morgen. Hyggeligt at have lidt kontakter forskellige steder. Han er super sød, og ked af vi snart skal flytte - han spurgte om vi så kom til at ses efter jeg er flyttet, så det måtte jeg love ham at vi gør :)

Jeg savner kun min lillebror hjemme i Danmark, Felix :-)

Jeg drømte forresten at jeg spiste dansk syltetøj der hed Kærgaarden - et tegn på jeg savner dansk mad? Det vælger jeg at tro. En skive nybagt rugbrød med tykt lag dansk smør og en skive rugbrød med leverpostej og agurk, og en med selvskåret spegepølse. mums, det kunne jeg godt fortære lige nu (jeg sidder og spiser mig mæt i popcorn og parisertoast og nuggets med ketchup, ikke lige det mest nærende og sunde mad)

Jeg vil slutte for nu, håber i nyder livet, det gør jeg! Møs :)

aflyst aftale igen...

de er gode til pludselig at aflyse aftaler. de havde allerede gjort det en gang, da de saa to dage efter gjorde praecis det samme igen.


Naa jeg har det ellers super duper godt :) Idag skal jeg ned til poolen og i aften skal jeg vist med cris og mariana over til vores overforbo (ved ikke hvad saadan noget hedder) for at hygge. han er vist 17 og rigtig flink, og saa kan han lide u2. han havde godtnok sagt det foer, men jeg fik den lige bekraeftet her i eftermiddags hvor jeg stod ude i min gaard og ligepludselig kunne hoere ""i caant liiiiiiiiive with or without yooooouuu" som broelede ud fra deres hus.


Naah men ellers er her skoent. Jeg elsker stadig brasilien, i gaar da aftalen blev aflyst havde jeg dog lige brug for at vaere alene saa jeg loeb en lille tur, men saa kom cris og vi badede i poolen, og saa kom baade mariana og ham vores overforbo, og saa blev mit humoer lidt bedre.

Nu skal jeg ned og bade i poolen igen med Barbara min elskede lillesoester.

Forresten har de ret god humor, synes jeg. Specielt Barbara og Mariana kan jeg grine rigtigt med. det er ikke typerne der har japan humor... heldigvis . kys

oi!

hey folkens. saa det vist tid til endnu en opdatering.
i dag er det fredag, jeg har ventet paa denne dag hele ugen. hverdagene er selvfoelgelig hyggelige, men de der portugisisk timer er fandme kedelige, og vi er mange der er enige om at vi ikke laerer saerligt meget... og saa alligevel, det er sjovt hvordan jeg kan maerke at jeg forstaar mere og mere af deres samtaler.
jeg har nu vaeret her i to uger, og jeg laerer hver dag nye mennesker at kende, og det er  super dejligt. alt er stadig lutter lagkage, og jeg mener at den familie som har valgt mig er den aller bedste, og jeg synes jeg er saa heldig!

Jeg bruger altid det her billede, men det er fordi jeg synes det er suuuper godt! Det er mig, Neto og Barbara min soester. super soede mennesker! 

Jeg har ikke lavet saa meget nyt disse dage; vaeret paa stranden, vaeret til saadan noget reggae goegl og hygget med de andre! 

Jeg elsker brasilien!

kys for nu.... 

OPdatering...

Hej allesammen :)

Først og fremmest er jeg VIRKELIG glad for at være her! Mine forældre i danmark spurgte for lidt siden hvor glad jeg, på en skala fra 1-10, er for at være her i Brasilien. Jeg svarede 12! Her er simpelthen dejligt. Vejret er dog ikke som jeg havde forventet. Det er overskyet det meste af tiden, og noglegange regner det. Heldigvis er det fordi regntiden ikke helt er slut endnu. I løbet af et par uger/en måned vil der ikke komme regn mere. Indtil januar hvor det vil begynde at regne igen.

Nå, Sao Luis er jo hovedstaden i Maranhao - en "stat" i Brasilien. Tror ikke rigtig man kan kalde det en stat, jeg har faktisk ikke så meget styr på det. Men Sao luis er skønt. Sao luis er jo somsagt en halvø. Der er to dele af Sao luis, den gamle og den nye del. Næsten alle os udvekslingsstuderende bor i den nye del, som også er den grimme (hvis du spørger mig). Dele af den er meget beskidt, og vejene er dårlige. hvis man kommer udefra Olho D' agua hvor jeg bor, og kører ind mod broen og den gamle bydel, kan man mærke hvordan alting langsomt bliver meget pænere. vejene bliver bedre og flere og flere højhuse kommer til syne. Jeg bor lidt ude af byen.. Men her er meget dejligt alligevel :-)) jeg er tæt på stranden, som desværre er lidt.... vandet er lidt grumset. der er også meget ulækkert skrald i osv, hvilket er lidt ærgerligt, for stranden er meget bred og meget flot, så vandet ødelægger det lidt.

Nå jeg vil prøve at gengive dag for dag hvad der er sket:

DAG 1: da jeg ankom::

Jeg trådte ud af bussen der kørte os fra lufthavnen til baggagebåndet. Lige da jeg trådte ud af bussen, kunne jeg på den anden side af nogle glasdøre se et stort lyserødt skilt, hvorpå der stod "Velkomen Signa" (den der stavefejl er bare SÅ cute). Da jeg så det, fik jeg det største sug i maven. Jeg tænkte "hvad fanden har jeg rodet mig ud i" samtidig med jeg tænkte "det her er det bedste jeg har gjort i mit liv"... Da jeg kom ud, blev jeg overfaldet af kyssende og krammende mennesker. Jeg fik blomster og tshirt og og der blev taget billeder. Alle var SÅ søde og jeg følte mig virkelig velkommen lige med det samme! 

Så kørte vi i bil hjem, det var lidt mærkeligt.. Jeg kan ikke sproget på nogen måde, og de kan kun meget lidt engelsk. Så vi hørte musik, og jeg sugede alle de nye indtryk til mig. vi kørte i lang tid, forbi høje og faldefærdige lejlighedsbygninger og hver gang frygtede jeg at de ville stoppe, for jeg havde regnet med at det var lejlighed jeg skulle bo i. Men vi kom til et lille lukket område, hvor min mor (brasilianske mor) kørte ind. Hele bilturen var jeg meget stille, og lidt genert. Jeg turde ikke sige noget, tror jeg, det hele var meget overvældende samtidig med at jeg var sindssygt træt. 

Men da jeg kom ind var huset fyldt med en masse mennesker, som alle sagde hej til mig. Min familie spurgte om jeg var sulten og om jeg ville have et bad, så jeg tog et hurtigt bad (koldt bad. De har ikke varmt vand) og kom derefter ud for at spise noget af det mad de havde lavet. jeg kunne ikke rigtig lide noget af det, men jeg lod som om fordi jeg ikke turde sige jeg ikke kunne lide det. Da jeg var færdig med at spise gik vi ind på mit nye værelse og snakkede, jeg tror vi var omkring 10 mennesker eller sådan noget. Alle var meget søde og opmærksomme på mig, og der var heldigvis en dreng (ricardo) som kan engelsk, så han kunne oversætte det meste. Jeg havde købt noget dansk lakrids og chokolade som jeg gav dem. De kunne ikke lide lakridsen, men chokoladen elskede de.

Bagefter viste de mig området jeg bor i. der er en pool, den er faktisk ret lækker, så er der en legeplads og en boldbane. Det er et dejligt lille lukket område jeg bor i. Gode faciliteter osv.

Så gik vi hjem på værelset igen og snakkede til ved 9 tiden tror jeg, hvor de til sidst måtte have kunnet mærke på mig at jeg var meget træt… Så smuttede folk, og jeg gik I seng. Glad og meget tilfreds, det havde virkeligt været en fantastisk dag for mig.

Jeg kunne også rigtig godt lide at min mor holdt sig lidt I baggrunden; hun smilede bare lidt til mig engang imellem, når jeg ikke forstod hvad nogle sagde. Jeg tror hun gerne vil have jeg skal falde til med venner først osv. Men hun er simpelthen et rart væsen, meget nede på jorden og ligetil! Det kan jeg rigtig godt lide!

Dag 2:

Vi har en hel dag inden de tre introdage starter. Jeg vågnede meget sent. Lige da jeg sad og spiste morgenmad kom Neto og Juliana ind ad døren. Da jeg havde spist, gik vi ned til poolen og spillede volley og badede, det var superdejligt. Om aftenen tog mig, Juliana, Cristiano (Marianas kæreste), Mariana, Barbara og mor ind I et shoppingcenter. Jeg skulle have nogle forskellige ting som jeg manglede. Jeg fik købt en mascara til næsten 500 kroner (jeg anede ikke hvor meget det var, jeg kunne ikke huske hvor meget Brasilianske Reais stod I, I danske penge), nogle klip klappere, og noget shampoo. Så gik vi hen og spiste aftensmad på noget der hedder Bob’s som er en efterligning af Mc Donalds. Det var fint nok – mens vi sad og spiste kom August og Rasmus (to danske udvekslingsstudenter) og deres familier. Det var rart endelig at kunne snakke dansk og ikke skulle koncentrere sig om portugisisk hele tiden. Jeg fik også købt et brasiliansk simkort, så min telefon kan virke hernede.

Det var super hyggeligt at være I centeret – mig og Juliana gik rundt sammen, og vi kunne grine af de samme ting, det var som om vi havde kendt hinanden I mere end bare en dag.

Da vi kom hjem snakkede vi lidt og så skulle jeg sove.

Dag 3:

I dag var der infomøde. Det var kedeligt, vi fik en masse informationer – det fedeste var da vi hørte music og skulle lære at danse. Jeg havde lidt frygtet det, men det var rigtig hyggeligt og man kom I godt humør af det, fordi man havde siddet stille så længe og hørt på kedelige informationer og regler.

Så blev jeg hentet af Barbara og mor og vi spiste på noget der hedder Giraffas.
Da jeg kom hjem havde Juliana ventet på mig hele dagen, hun er simpelthen SÅ sød! Hun er forresten 16 år ligesom mig. Vi snakkede, og hun sov også hos os!

Dag 4:

Infomøde igen.

Vi spiser forresten gratis på restaurant, når vi er til infomøde, det er lækkert og jeg behøves ikke at bekymre mig om, om jeg kan lide maden.

Vi fik flere informationer og så gik vi ned for at se solnedgangen. Jeg lærer de andre udvekslingsstuderende bedre at kende, og de er så søde!

Mor, Barbara og Juliana hentede mig. Vi kørte I supermarkedet hvor jeg, god til portugisisk som jeg er, bedte om yoghurt med kylling da de spurgte mig hvilken slags yoghurt jeg kunne tænke mig.

Jeg tør snakke portugisisk nu, ikke som I starten hvor jeg var bange for at sige noget forkert. Jeg prøver bare, og vi fik allesammen et godt grin, da de (flade af grin) fortalte mig at frango altså er kylling og ikke jordbær. Jeg formåede forresten også at stille mig op I en kø I supermarkedet, som var for gamle og gravide. Det gik ikke skidegodt for mig, men vi griner bare af det! J

Da vi kom hjem spiste jeg noget frugt, de andre spiste pizza, og så kom vi på stranden hvor jeg fik kylling og salat.

Det er meget sjovt hvordan ingen I min familie spiser salat. Jeg bestilte en burger med salat, og så var de sådan: spiser du det der salat?

De spiser så meget usundt, min søster kom ind med en bøtte nutella og to skeer. Så var der åbenbart serveret… ad! Jeg kan ikke engang lide Nutella.

Nå, Juliana sov her igen. Hun er altså sød!

Dag 4:

National park dag. Jeg skulle op kl. 6:30, fordi jeg skulle være ved Via mundos office kl. 7:30. Vi kørte I bus I 4 timer tror jeg for at komme til nationalparken. Først kom vi til et sted hvor vi spiste frokost på en restaurant. Så skulle vi tage sådan nogle seje biler for at komme ud til selve parken (ørkenen). Det var så sjovt at køre I de der biler. Vi kørte igennem sand og store “søer” med vand der lignede smeltet chokolade, så mørkt og tykt var det. Og hjulene kom helt under vandet, og nogle gange røg vandet helt op på “dækket “ hvor vi sad. Det var skide sjovt!
Det er en kæmpe ørken derude, hvor der samler sig regnvand nede I dalene. Så alt er helt hvidt (af sand) og så er der de der helt blå vandsamlinger, man kan bade I. det var så flot. Man kunne løbe ned af sandbakkerne og ned I vandet, det var mega sjovt!

Der var vi I et par timer og så tog vi hjem igen. Vi var først hjemme kl. 11, så jeg var så træt da jeg endelig kom hjem. Og sov

 Dag 5:

I dag. Søndag og fridag. Jeg vågnede og skypede lidt med mine forældre, men så kom hele familien (tanter, kusiner, bedsteforældre) væltende med en kæmpe pose levende krabber. Jeg tog et bad og snakkede lidt med familien, og faldt så I søvn på sofaen til noget tv, hvor min søster og mor vækkede mig og “bar” mig ind I deres seng så jeg kunne sove videre. Da jeg vågnede igen var der frokost tid. Det smagte meget godt, grillet kylling og fisk og ris! Mmhhm..

Efter det tog vi på stranden, sad på en café og hørte music og drak cola. Jeg smagte en musling, den var væmmelig og hele familien grinede da de så mit ansigtsudtryk lige da jeg havde den der slimede masse I munden..

Det var første gang på stranden, og vandet var meget varmt, men igen: beskidt L

Efter stranden tog vi hen til et sted hvor de spillede reggae. Her var Ricardo, som jeg også mødte den første dag. Han er simpelthen også bare sød. Juliana skulle lave familie ting så hun kunne desværre ikke komme med. Jeg mødte også Rasmus og en tysker og en svensker på stedet. Jeg snakkede meget med Rasmus men også meget med Ricardo, han kan jo engelsk – han er sjov, og blev vist lidt fuld, så han fjollede rundt.

Jeg mødte en masse sjove mennesker, og Rasmus familie er rigtig sød!

Vi var hjemme halv 12, og nu må jeg slutte for jeg er træt.

Det er I store træk det jeg har foretaget mig. Jeg ville gerne oplyse alle detaljer, men det er der ikke tid til. Min pc går snart ud.

Jeg elsker jer allesammen, Brasilien er SÅ fedt.

Kys

Ps. Vi har både hund og rengøringskone.!                

opdatering

saa er jeg her igen. klokken er 07.47 og jeg skal snart ud af doeren.
Jeg er saa glad. De sidste par dage har vaeret helt fantastiske og alle er virkelig soede.
D. 12., dagen hvor jeg kom blev jeg taget saa godt imod. Jeg blev saa koert hjem til huset hvor der var endnu flere mennesker end dem som havde taget imod mig i lufthavnen. Vi spiste Brasiliansk mad og snakkede *selvom jeg ikke rigtig kunne vaere med* og bagefter viste alle mine nye venner mig omraadet vi bor i. Der er pool og en legeplads til boernene.
Saa gik vi hjem igen, men jeg var sindssygt traet saa efter ca. to timer paa vaerelset maatte jeg sove, men der var nogle allerede gaaet.
Da jeg vaagnede op naeste morgen var klokken omkring 11. Da jeg sad og spiste morgenmad kom Neto og Juliana og vi gik ned til poolen for at bade, med barbara og mariana og hendes kaereste. Bagefter gik vi hjem igen.
JEg gider ikke skrive mere, men hey tjek min facebook der er billeder!!!!

Min nye familie.

Så er jeg nu vågnet efter den første nat i mit nye hus, i min nye familie, i mit nye land. What the fuck!
I går var noget nær den bedste dag jeg nogensinde har oplevet. Jeg stod ud af bussen der skulle køre os fra flyet til der hvor man henter sin baggage. Da jeg stod ud af bussen stod alle familierne og råbte med skilte osv. Næsten forrest stod min familie med et stort lyserødt skilt hvorpå der stod "Velkomen Signa" (læg mærke til stavefejlen)
MIn søster har lige spurgt om jeg vil have morgenmad så jeg kan ikke skrive mere. Men jeg ville gerne. Der er så meget at fortælle og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det bliver et godt år og at det her er den bedste beslutning jeg har taget :)

Tættere på end nogensinde.

6 dage. Jeg tæller ned

Break.

Jeg føler mig som en noob mht. Roskilde Festival.
Er nu hjemme i trygge rammer for at lade op til i morgen. Lige netop da regnen begyndte at falde, ringede jeg desperat efter min mor - for nu var det lidt koldt, og jeg havde da egentlig også lidt ondt i halsen og teltet var lidt koldt og jeg havde faktisk heller ikke så meget varmt tøj med. Hun var heldigvis i nærheden og kunne hente mig hjem.
Nå, men uanset hvad har jeg nu været på Roskilde siden lørdag, og jeg er ved at være godt træt. Så jeg har brug for et lille break.
Men i morgen går det løs igen, og jeg skal ned og se musik... Og forhåbentlig er det ikke regnvejr i morgen.
D. 27. var der præcis 14 dage til Brasilien. Det er heeeelt vildt! Jeg kan slet ikke rigtig forstå det, men jeg glæder mig rigtig meget.
Nu tror jeg at jeg vil sove, så jeg kan blive frisk til at komme tilbage til Roskilde i morgen.

Brazil!

Velkommen til mig.
har egentlig oprettet en masse blogs før, men jeg har glemt koden til dem allesammen!


Jeg vil ikke skrive så meget, men i kan følge med i mit år i Brasilien på den her blog.


Eventyret starter om under en måned! Omkring 25 dage