oi! Tudo bem?
Agora eu estou comendo de frango. Estou comendo muito frango, aqui em Brasil.
Haha, eksperimenterede lige lidt med det brasilianske. Det går fremad, meget endda.
I går var jeg til en slags fest. Min overfor-bo hedder Douglas og ham og hans far holdt sådan noget grill, hygge. De er meget musikalske, Douglas spiller guitar og synger, og det gør hans far også, så de havde stillet forstærker og guitar og mikrofon op ude i deres baghave/lille gård, og så sad vi der og spiste grill mad, nogle drak øl, og hørte musik. Jeg prøvede også at give et dansk nummer "Malene" med Sys Bjerre, fordi det er den eneste jeg kan i hovedet (mht. akkorderne, fordi vi spillede den på Roskilde festival) og jeg tror ikke de syntes det lød skide godt. Haha.
Så gik faren ind, og vi spillede domino, og hyggede os. Der var også en brasiliansk pige der, som var 17 år. hun havde været et år på udveksling i Canada, så hun snakkede rigtig godt engelsk, meget bedre end mig, men det var rart endelig at kunne snakke engelsk med en brasilianer. Hun var rigtig sød og har lige spurgt mig over facebook om vi ikke skal finde ud af noget på et tidspunkt, så det er rigtig godt.
Jeg har det ellers super godt, alle er meget meget søde og jeg elsker at være her. Man møder hele tiden nye, og søde mennesker som alle er meget åbne og smilende og vil lære en at kende, hvilket er super rart.
Vi skal forresten flytte til en lejlighed ret snart. Der er tre badeværelser, en altan, 4 værelser, stue og et stort køkken - lidt mere end dette hus med to værelser, lille stue, køkken og badeværelse.
Der hvor vi flytter hen er der både fitness, poolborde, swimmingpool i gården, og bare generelt lidt lækrere.
Vi flytter i September, og vi var ude at kigge på lejligheden i dag - det var jeg ikke forberedt på, jeg havde ondt i maven fordi jeg snart får menstruation, og jeg ville egentlig bare hjem og slappe af. og så skulle vi se på lejlighed og bagefter lige hjem til Marianas far som boede langt væk, og så på subway og spise mad og så endelig hjem. Barbaras bedste veninde, Annete skal sove her - hun er super dejlig og var også med i lufthavnen da jeg ankom. Vi har næsten lige været nede og bade i poolen. Douglas, min overforbo spurgte om jeg ville komme over og spille guitar og synge, så det skal jeg i morgen. Hyggeligt at have lidt kontakter forskellige steder. Han er super sød, og ked af vi snart skal flytte - han spurgte om vi så kom til at ses efter jeg er flyttet, så det måtte jeg love ham at vi gør :)
Jeg savner kun min lillebror hjemme i Danmark, Felix :-)
Jeg drømte forresten at jeg spiste dansk syltetøj der hed Kærgaarden - et tegn på jeg savner dansk mad? Det vælger jeg at tro. En skive nybagt rugbrød med tykt lag dansk smør og en skive rugbrød med leverpostej og agurk, og en med selvskåret spegepølse. mums, det kunne jeg godt fortære lige nu (jeg sidder og spiser mig mæt i popcorn og parisertoast og nuggets med ketchup, ikke lige det mest nærende og sunde mad)
Jeg vil slutte for nu, håber i nyder livet, det gør jeg! Møs :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar