Hej allesammen :)
Først og fremmest er jeg VIRKELIG glad for at være her! Mine forældre i danmark spurgte for lidt siden hvor glad jeg, på en skala fra 1-10, er for at være her i Brasilien. Jeg svarede 12! Her er simpelthen dejligt. Vejret er dog ikke som jeg havde forventet. Det er overskyet det meste af tiden, og noglegange regner det. Heldigvis er det fordi regntiden ikke helt er slut endnu. I løbet af et par uger/en måned vil der ikke komme regn mere. Indtil januar hvor det vil begynde at regne igen.
Nå, Sao Luis er jo hovedstaden i Maranhao - en "stat" i Brasilien. Tror ikke rigtig man kan kalde det en stat, jeg har faktisk ikke så meget styr på det. Men Sao luis er skønt. Sao luis er jo somsagt en halvø. Der er to dele af Sao luis, den gamle og den nye del. Næsten alle os udvekslingsstuderende bor i den nye del, som også er den grimme (hvis du spørger mig). Dele af den er meget beskidt, og vejene er dårlige. hvis man kommer udefra Olho D' agua hvor jeg bor, og kører ind mod broen og den gamle bydel, kan man mærke hvordan alting langsomt bliver meget pænere. vejene bliver bedre og flere og flere højhuse kommer til syne. Jeg bor lidt ude af byen.. Men her er meget dejligt alligevel :-)) jeg er tæt på stranden, som desværre er lidt.... vandet er lidt grumset. der er også meget ulækkert skrald i osv, hvilket er lidt ærgerligt, for stranden er meget bred og meget flot, så vandet ødelægger det lidt.
Nå jeg vil prøve at gengive dag for dag hvad der er sket:
DAG 1: da jeg ankom::
Jeg trådte ud af bussen der kørte os fra lufthavnen til baggagebåndet. Lige da jeg trådte ud af bussen, kunne jeg på den anden side af nogle glasdøre se et stort lyserødt skilt, hvorpå der stod "Velkomen Signa" (den der stavefejl er bare SÅ cute). Da jeg så det, fik jeg det største sug i maven. Jeg tænkte "hvad fanden har jeg rodet mig ud i" samtidig med jeg tænkte "det her er det bedste jeg har gjort i mit liv"... Da jeg kom ud, blev jeg overfaldet af kyssende og krammende mennesker. Jeg fik blomster og tshirt og og der blev taget billeder. Alle var SÅ søde og jeg følte mig virkelig velkommen lige med det samme!
Så kørte vi i bil hjem, det var lidt mærkeligt.. Jeg kan ikke sproget på nogen måde, og de kan kun meget lidt engelsk. Så vi hørte musik, og jeg sugede alle de nye indtryk til mig. vi kørte i lang tid, forbi høje og faldefærdige lejlighedsbygninger og hver gang frygtede jeg at de ville stoppe, for jeg havde regnet med at det var lejlighed jeg skulle bo i. Men vi kom til et lille lukket område, hvor min mor (brasilianske mor) kørte ind. Hele bilturen var jeg meget stille, og lidt genert. Jeg turde ikke sige noget, tror jeg, det hele var meget overvældende samtidig med at jeg var sindssygt træt.
Men da jeg kom ind var huset fyldt med en masse mennesker, som alle sagde hej til mig. Min familie spurgte om jeg var sulten og om jeg ville have et bad, så jeg tog et hurtigt bad (koldt bad. De har ikke varmt vand) og kom derefter ud for at spise noget af det mad de havde lavet. jeg kunne ikke rigtig lide noget af det, men jeg lod som om fordi jeg ikke turde sige jeg ikke kunne lide det. Da jeg var færdig med at spise gik vi ind på mit nye værelse og snakkede, jeg tror vi var omkring 10 mennesker eller sådan noget. Alle var meget søde og opmærksomme på mig, og der var heldigvis en dreng (ricardo) som kan engelsk, så han kunne oversætte det meste. Jeg havde købt noget dansk lakrids og chokolade som jeg gav dem. De kunne ikke lide lakridsen, men chokoladen elskede de.
Bagefter viste de mig området jeg bor i. der er en pool, den er faktisk ret lækker, så er der en legeplads og en boldbane. Det er et dejligt lille lukket område jeg bor i. Gode faciliteter osv.
Så gik vi hjem på værelset igen og snakkede til ved 9 tiden tror jeg, hvor de til sidst måtte have kunnet mærke på mig at jeg var meget træt… Så smuttede folk, og jeg gik I seng. Glad og meget tilfreds, det havde virkeligt været en fantastisk dag for mig.
Jeg kunne også rigtig godt lide at min mor holdt sig lidt I baggrunden; hun smilede bare lidt til mig engang imellem, når jeg ikke forstod hvad nogle sagde. Jeg tror hun gerne vil have jeg skal falde til med venner først osv. Men hun er simpelthen et rart væsen, meget nede på jorden og ligetil! Det kan jeg rigtig godt lide!
Dag 2:
Vi har en hel dag inden de tre introdage starter. Jeg vågnede meget sent. Lige da jeg sad og spiste morgenmad kom Neto og Juliana ind ad døren. Da jeg havde spist, gik vi ned til poolen og spillede volley og badede, det var superdejligt. Om aftenen tog mig, Juliana, Cristiano (Marianas kæreste), Mariana, Barbara og mor ind I et shoppingcenter. Jeg skulle have nogle forskellige ting som jeg manglede. Jeg fik købt en mascara til næsten 500 kroner (jeg anede ikke hvor meget det var, jeg kunne ikke huske hvor meget Brasilianske Reais stod I, I danske penge), nogle klip klappere, og noget shampoo. Så gik vi hen og spiste aftensmad på noget der hedder Bob’s som er en efterligning af Mc Donalds. Det var fint nok – mens vi sad og spiste kom August og Rasmus (to danske udvekslingsstudenter) og deres familier. Det var rart endelig at kunne snakke dansk og ikke skulle koncentrere sig om portugisisk hele tiden. Jeg fik også købt et brasiliansk simkort, så min telefon kan virke hernede.
Det var super hyggeligt at være I centeret – mig og Juliana gik rundt sammen, og vi kunne grine af de samme ting, det var som om vi havde kendt hinanden I mere end bare en dag.
Da vi kom hjem snakkede vi lidt og så skulle jeg sove.
Dag 3:
I dag var der infomøde. Det var kedeligt, vi fik en masse informationer – det fedeste var da vi hørte music og skulle lære at danse. Jeg havde lidt frygtet det, men det var rigtig hyggeligt og man kom I godt humør af det, fordi man havde siddet stille så længe og hørt på kedelige informationer og regler.
Så blev jeg hentet af Barbara og mor og vi spiste på noget der hedder Giraffas.
Da jeg kom hjem havde Juliana ventet på mig hele dagen, hun er simpelthen SÅ sød! Hun er forresten 16 år ligesom mig. Vi snakkede, og hun sov også hos os!
Dag 4:
Infomøde igen.
Vi spiser forresten gratis på restaurant, når vi er til infomøde, det er lækkert og jeg behøves ikke at bekymre mig om, om jeg kan lide maden.
Vi fik flere informationer og så gik vi ned for at se solnedgangen. Jeg lærer de andre udvekslingsstuderende bedre at kende, og de er så søde!
Mor, Barbara og Juliana hentede mig. Vi kørte I supermarkedet hvor jeg, god til portugisisk som jeg er, bedte om yoghurt med kylling da de spurgte mig hvilken slags yoghurt jeg kunne tænke mig.
Jeg tør snakke portugisisk nu, ikke som I starten hvor jeg var bange for at sige noget forkert. Jeg prøver bare, og vi fik allesammen et godt grin, da de (flade af grin) fortalte mig at frango altså er kylling og ikke jordbær. Jeg formåede forresten også at stille mig op I en kø I supermarkedet, som var for gamle og gravide. Det gik ikke skidegodt for mig, men vi griner bare af det! J
Da vi kom hjem spiste jeg noget frugt, de andre spiste pizza, og så kom vi på stranden hvor jeg fik kylling og salat.
Det er meget sjovt hvordan ingen I min familie spiser salat. Jeg bestilte en burger med salat, og så var de sådan: spiser du det der salat?
De spiser så meget usundt, min søster kom ind med en bøtte nutella og to skeer. Så var der åbenbart serveret… ad! Jeg kan ikke engang lide Nutella.
Nå, Juliana sov her igen. Hun er altså sød!
Dag 4:
National park dag. Jeg skulle op kl. 6:30, fordi jeg skulle være ved Via mundos office kl. 7:30. Vi kørte I bus I 4 timer tror jeg for at komme til nationalparken. Først kom vi til et sted hvor vi spiste frokost på en restaurant. Så skulle vi tage sådan nogle seje biler for at komme ud til selve parken (ørkenen). Det var så sjovt at køre I de der biler. Vi kørte igennem sand og store “søer” med vand der lignede smeltet chokolade, så mørkt og tykt var det. Og hjulene kom helt under vandet, og nogle gange røg vandet helt op på “dækket “ hvor vi sad. Det var skide sjovt!
Det er en kæmpe ørken derude, hvor der samler sig regnvand nede I dalene. Så alt er helt hvidt (af sand) og så er der de der helt blå vandsamlinger, man kan bade I. det var så flot. Man kunne løbe ned af sandbakkerne og ned I vandet, det var mega sjovt!
Der var vi I et par timer og så tog vi hjem igen. Vi var først hjemme kl. 11, så jeg var så træt da jeg endelig kom hjem. Og sov
Dag 5:
I dag. Søndag og fridag. Jeg vågnede og skypede lidt med mine forældre, men så kom hele familien (tanter, kusiner, bedsteforældre) væltende med en kæmpe pose levende krabber. Jeg tog et bad og snakkede lidt med familien, og faldt så I søvn på sofaen til noget tv, hvor min søster og mor vækkede mig og “bar” mig ind I deres seng så jeg kunne sove videre. Da jeg vågnede igen var der frokost tid. Det smagte meget godt, grillet kylling og fisk og ris! Mmhhm..
Efter det tog vi på stranden, sad på en café og hørte music og drak cola. Jeg smagte en musling, den var væmmelig og hele familien grinede da de så mit ansigtsudtryk lige da jeg havde den der slimede masse I munden..
Det var første gang på stranden, og vandet var meget varmt, men igen: beskidt L
Efter stranden tog vi hen til et sted hvor de spillede reggae. Her var Ricardo, som jeg også mødte den første dag. Han er simpelthen også bare sød. Juliana skulle lave familie ting så hun kunne desværre ikke komme med. Jeg mødte også Rasmus og en tysker og en svensker på stedet. Jeg snakkede meget med Rasmus men også meget med Ricardo, han kan jo engelsk – han er sjov, og blev vist lidt fuld, så han fjollede rundt.
Jeg mødte en masse sjove mennesker, og Rasmus familie er rigtig sød!
Vi var hjemme halv 12, og nu må jeg slutte for jeg er træt.
Det er I store træk det jeg har foretaget mig. Jeg ville gerne oplyse alle detaljer, men det er der ikke tid til. Min pc går snart ud.
Jeg elsker jer allesammen, Brasilien er SÅ fedt.
Kys
Ps. Vi har både hund og rengøringskone.!