Vil forresten lige sige tak til mine forældre for at de har givet mig muligheden for at komme afsted til et andet land i et år.
Jeg ved at mange familier ikke har råd til det, og at nogle sikkert heller ikke får lov selvom familien har råd. Jeg er meget taknemmlig for at de har gjort det til en mulighed for mig, og at de i starten pressede lidt på med det, da jeg var afvisende overfor idéen om et år som udvekslingsstuderende - ellers havde jeg ikke siddet her i Brasilien i dag.
Jeg er glad for at jeg ikke "bare" valgte en efterskole, da det her er den største oplevelse jeg nogensinde har haft. Jeg kan stadig ikke helt forstå at jeg sidder her nu - jeg har ventet på det her i over et halvt år - både på den gode og den dårlige måde. Noglegange har jeg frygtet det, andre gange har jeg slet ikke glædet mig og tænkt "hvorfor valgte jeg ikke bare en efterskole" og andre gange har jeg glædet mig og har ikke kunnet vente, som et lille barn til juleaften.
Men nu sidder jeg her, og grunden til at det måske stadig ikke helt er gået op for mig at jeg skal være her i et år er, at det hele har været én stor positiv oplevelse. Der har selvfølgelig været nogle små ting der ikke har levet 100% op til mine forventninger, men der har ikke været nogle store chok for mig hvor jeg har tænkt "tænk jeg skal være her i et år med det", i det store hele har alt det vigtige pare været så positivt og meget bedre end jeg har turde håbe på: min brasilianske familie er de dejligste og sødeste, mest gæstfri mennesker, jeg har et godt hus hvor jeg føler mig tryg, min skole er fantastisk, og jeg har fået de sødeste venner i skolen, som jeg allerede savner når jeg er på vej hjem i bilen fra skole.
Jeg elsker simpelthen at være her i Brasilien. Selvom jeg mentalt stadig bare er på ferie og det ikke helt er gået op for mig at jeg skal være her et år endnu VED jeg at det bliver det bedste år EVER! Jeg kan slet ikke vente med at komme ud og få endnu flere nye venner, opdage nye steder, lære sproget 100%, osv.,osv.,
Nu er endnu en uge gået, tiden går simpelthen så stærkt. Men det er jo også det man siger; Når man hygger sig går tiden hurtigt! Og så må man jo sige at jeg i den grad hygger mig, for tiden flyver specielt i skolen - det kunne have været tre dage siden jeg trådte ind i klassen for første gang og nervøst smilede rundt og sugede de nye indtryk til mig. Det kunne være en uge siden jeg første gang sad med min familie i bilen, på vej til huset fra lufthavnen.
Jeg har oplevet de fedeste ting - både seværdigheder og steder men også bare mennesker som opfører sig anderledes, har andre vaner, og er vant til at leve livet på en anden måde end mig. Og jeg er kun blevet positivt overrasket, og holder humøret oppe uden at føle mig tvunget eller prøve; Som mine nye venner fra klassen siger: Du er jo allerede brasiliansk, du er så glad heletiden! Og det er jeg også, i den grad!
Brasilianere er et folk alle burde opleve, de er super åbne og gæstfri, smukke og stort set altid glade! Det er ikke en overdrivelse, det er faktisk rigtigt - selvom os danskere måske kan have lidt svært ved at tro det. Jeg er ikke et sekund i tvivl, og det har jeg sagt lige fra dag ét: det her er det bedste jeg i mit liv har gjort! Ligemeget hvordan det kommer til at gå senere hen, har det jeg har oplevet indtil videre bare været nok. Det her SKAL absolut gøres!
Og takket være min dejlige mor og far har jeg fået muligheden for det. Jeg elsker jer meget højt! Og tak fordi jeg har fået lov :-)
Kys fra jeres lykkelige datter i Brasilien!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar