tirsdag den 16. august 2011

opdatering. Mit fede liv


Kære alle sammen en opdatering, mit internet virker ikke så jeg skriver den nu hvor jeg ikke har andet at lave alligevel! Der trænger.

Nå jeg har været her en måned i dag, 5 uger, 5 fantastiske uger og tiden går HURTIGT. I hvert fald er de sidste 2 skoleuger, næsten 3 jeg i morgen er det onsdag og så er der kun to dage til weekenden… Jeg elsker min skole! Jeg har følt mig velkommen lige fra starten af, og ALLE er så søde! Jeg elsker alle på min skole, der er INGEN der har været irriterende eller som ikke har givet mig et lille smil på gangen når jeg går forbi. Jeg kan ikke tro at det jeg i starten frygtede mest var skolen – det har været så fedt, virkelig en oplevelse, og noget jeg slet ikke er vant til fordi de er så sindssygt udadvendte! Det er helt vildt.

Nå, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst opdaterede og fordi jeg ikke kan tjekke min blog pga. Internettet kan jeg heller ikke tjekke det. Men jeg tror det var FØR jeg startede i skole, hvilket er to/tre uger siden!

Den første skoledag var fantastisk og forfærdelig og det er kun blevet bedre siden - heldigvis. Indtil pausen sad jeg og var ved at tude, ikke fordi jeg blev ignoreret jeg følte mig bare så dum. Men så blev det bedre efter pausen og dag 3 glædede jeg mig til at komme i skole. Jeg går på skole med to andre danskere og en svensker og det er rigtig fedt, også fordi vi ikke hænger op ad hinanden, i frikvartererne er vi ikke sammen, men vi kan lige snakke sammen før timerne starter om morgenen eller mellem timerne når vi må gå ud på gangen. Nå en skoledag forløber sådan her: Vi møder ind kl. 7 og har tre forskellige timer til kl. 9.40 Mellem de tre timer er der efter hver lektion et lille break på ca. 5 min. Hvor kan tage vand og snakke! Kl. 9.40 har vi en pause på 20 minutter hvor vi spiser i skolegården og snakker og så har vi igen timer, nogle gange til kl. 12.30 og andre gange til 13.10 – det kommer an på dagen. Og mellem disse lektioner har vi også 5 minutters breaks. Måden de underviser på er meget anderledes, det er stort set kun læreren der snakker og så skal eleverne sidde og tage noter på det læreren siger. Der er ikke noget diskussion og kun få gange gruppearbejde! Meget anderledes fra Danmark. Jeg synes det er mærkeligt at lærerne ikke giver eleverne mulighed for at diskutere emnerne, men de er åbenbart vant til det.

Nå, første weekend efter skolestart var jeg om lørdagen i biografen med mine nye venner og i den her weekend var jeg sammen med næsten alle fra min klasse om lørdagen på stranden – det var så hyggeligt. Og der er billeder på Facebook. Jeg har også lavet andre ting i weekenden, den her weekend var jeg ude og spise med min familie og så tog vi hjem bagefter og jeg tog på stranden med Cris, Mariana, Douglas (min nabo) og Douglas ven, så tog vi hjem til Douglas og hyggede på hans terrasse og hørte musik, lørdag efter jeg var sammen med dem fra min klasse tog jeg til fest med min søster, tre af hendes veninder, min fætter og min storebror, det var superfedt og jeg mødte en masse af de andre udvekslingsstuderende, og mødte også Nicos (en tysk udvekslingsstuderende)ven (en brasilianer) som har inviteret mig til noget bbq på et eller andet tidspunkt med Nico, lyder super hyggeligt!

Nå efter skole tager jeg som regel bare hjem og spiser og slapper derefter af. Sidste uge var jeg tirsdag i Reviver med Neto og Barbara efter skole, jeg fik min næsepiercing og den er jeg super glad for den er så flot! Og Reviver er også bare lækkert, der kommer snart billeder. Og torsdag var jeg i Via Mundo til portugisisk undervisning! (det er hver torsdag nu indtil jul).
Nå i går var jeg hos politiet, skulle ordne nogle papirer så nu er jeg altså lovligt 100% lovligt og registreret i Brasilien. Lækkert!
I dag var mig, Janne, Jasper og Viktor sammen efter skole. Vi tog til Reviver hvor vi spiste sammen, og kiggede på hyggelige butikker og sad nede ved vandet og snakkede og bagefter hentede Jaspers far os og kørte os til stranden hvor vi også var i lidt tid inden han kørte mig hjem. Vildt hyggelig dag! J

Nå, sproget går fremad, og jeg regner med at kunne det nogenlunde om to måneder! Altså efter 3 måneder i alt.

Men alting er lækkert jeg er super glad og det er alle andre også, håber jeg!

Knus og kram fra Brasilien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar